Uh hvor er det dog bare blevet meget koldt meget hurtigt her i landet. Der er opstået et akut behov for varme til forfrosne stænger her på kanalen.
De lange Angulus sølvstøvler er min absolutte fortrukne fodbeklædning i vinterhalvåret, og dem kan man sagtens kombinere med knickers. Denne kombination resulterer imidlertid i, et lidt udsat område rent kuldemæssigt omkring knæregionen. Knæstrømper plejer at kunne gøre tricket men på særlige kolde dage skal der mere til. Og se så lige hvad jeg fandt på Drops hjemmesiden:

Yogasokker eller lange benvarmere om du vil, de er da bare lækre! Du kan finde opskriften lige her.
Jeg strikker dog benvarmerne i noget andet garn og i en helt anden farve. Nemlig Opal strømpegarn i den lækreste lilla farve. (som faktisk er ret godt gengivet på billederne) – det er vel næppe en overraskelse, at farven er lilla da den jo i den grad er en af de fortrukne. :o)

Rundpind nummer 2½ mm 40 cm og så bare derudaf i glat og ribstrik med enkelte indtagninger for hver 2. cm. Alt i alt et dejligt strikketøj uden nogle ben i, som er velegnet til tv-kigning og til at have med på farten.
Ih hvor jeg dog glæder mig til de er færdige, de vil være en drøm at have på er jeg sikker på. :o)